Manager til Backoffice i vores Customers organisation

Manager til Backoffice i vores Customers område
Vil du være med til at sætte dit præg på kundeoplevelsen i Norlys? Lyder det spændende at lede et team som står for at skabe reel forretningsmæssig værdi? Så er du måske vores nye manager til backoffice
Bliv en del af en stærk operationel rygrad
Som Manager får du ansvaret for et afgørende område, der håndterer de mest komplekse og manuelle kundesager, som ikke kan løses i Front Office. Du står i spidsen for vores Back Office-teams og sikrer høj kvalitet, stærk performance og løbende optimering – altid med fokus på både kundeoplevelse og omkostningseffektiv drift.
Du bliver et vigtigt bindeled mellem Front Office, Back Office og centrale samarbejdspartnere på tværs af organisationen.
Dine målbare succeser i jobbet kunne se sådan ud:
- Effektiv og kvalitetsbevidst håndtering af kundesager
- Høj kundetilfredshed gennem professionel og rettidig support
- Minimere antallet af sager til backoffice ved at bidrage til optimering af processer og arbejdsgange, samt gå forrest som kravstiller til automatisering
- Høj trivsel, engagement og udvikling i Back Office-teams
Ledelse, drift og løbende forbedringer
Som Manager for Back Office får du det samlede ansvar for både daglig drift og strategisk udvikling. Du vil have din primære lokationen i Aarhus men bliver i rollen også ansvarlig for et mindre team i Aalborg hvor vi forestiller os du opholder dig 1 dag om ugen.
Som team har I bl.a. ansvaret for at sikre professionel håndtering af:
- Fejlede ordrer på bredbånd og energi
- Fejlindbetalinger og genåbninger
- Overdragelser
- Opsigelser og annulleringer
- Fejlretning i samarbejde med teknikere, SBBU, nummerportering og brancheudmeldinger
Din opgave er at:
- Sikre, at teamet lever op til KPI’er (SLA, medarbejdertilgængelighed, kompetencegrad, antal sager, backlog/sagsreduktion,)
- Arbejde struktureret med kvalitetssikring gennem klare “way of working”-principper
- Drive løbende effektivisering, procesoptimering og forbedringer – bl.a. i tæt samarbejde med IT og RPA
- Samarbejde tæt med Front Office, Sales & Training, Optimization, CX – Kunderejser & Processer, Finans/Invoice, Mails & SoMe samt ledere og medarbejdere på tværs af organisationen
En stærk leder med overblik og gennemslagskraft
Vi forestiller os, at du har solid erfaring med ledelse inden for kundeservice, drift eller Back Office og trives i et miljø med mange snitflader og høj kompleksitet.
Derudover forventer vi, at du:
- Arbejder struktureret og er stærk i eksekvering
- Har erfaring med procesoptimering, automatisering og forandringsledelse
- Formår at skabe fremdrift – også i pressede situationer
- Er stærk i stakeholder management og trives i samarbejdsrelationer
Som person er du:
- En tydelig teamplayer og en naturlig rollemodel
- Ansvarsbevidst med gennemslagskraft
- Positiv, engagerende og motiverende
- I stand til at bevare overblikket i komplekse situationer
Din baggrund
- Relevant videregående uddannelse eller tilsvarende erfaring
- Lederuddannelse eller certificering inden for procesoptimering og kundeservice er en fordel
Rejsen starter
Hurtigst muligt. Helt konkret forestiller vi os at du kan starte enten 1. februar eller 1. marts.
Ansøgningsfrist er den 31. december 2025.
Har du spørgsmål til stillingen kan du række ud til Director Sabrina Setholm på tlf: 21909263 eller mail: sabset@norlys.dk.
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 3.000 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.
Stilling: Manager til Backoffice i vores Customers organisation