Senior GTM Manager - Skab en klar og sammenhængende go‑to‑market‑retning

Lokation: Aarhus, Aalborg eller København
Motiveres du af en central rolle med stor indflydelse på den kommercielle retning og tæt samarbejde med ledelsen? Og kunne du tænke dig at blive en del af et stærkt fagligt miljø med fokus på performance og kundeoplevelse og som kan sætte retning for vores go-to-market tilgang på tværs af produkter, kanaler og forretning? Så er du måske vores nye Senior GTM Manager.
Krydsfelt mellem strategi og eksekvering
Du bliver en del af GTM & Customer Experience i Norlys, som er et område med ansvar for både Go-to-Market (GTM) og Customer Experience (CX) på tværs af hele Norlys’ kundevendte selskab.
Vi arbejder i krydsfeltet mellem strategi og eksekvering og har ansvar for at binde Norlys’ kommercielle prioriteringer sammen i en klar og sammenhængende go-to-market-retning, herunder go-to-market, customer experience, selvbetjening og centrale kommercielle processer. Vi arbejder på tværs af Norlys’ største kommercielle områder, herunder Energi, eMobility, Mobil, TV og Internet, og spiller samtidig en central rolle i udviklingen af loyalitet, kvalitet og kundeoplevelser på tværs af kunderejsen.
Du bliver en del af et hybridt team med kolleger i Aalborg, Aarhus og København, og vi samarbejder tæt med Commercial Management og salgs- og servicekanalerne. Du træder ind i et miljø med høje ambitioner, klar retning og fokus på eksekvering samtidig med at vi tilbyder fleksible rammer og gode udviklingsmuligheder.
Vær med til at definere hvordan vi går til markedet
Som vores nye Senior GTM Manager får du en central og strategisk rolle i at definere, hvordan Norlys går til markedet – ikke blot hvordan vi eksekverer. Du opererer i det tværgående og strategiske lag mellem de kommercielle enheder og er med til at sikre, at vores prioriteringer hænger sammen og omsættes til en klar og fælles retning mod markedet. Med et stærkt fokus på struktur, samarbejde og beslutningskraft skaber du overblik og fremdrift i et komplekst setup.
Dine primære opgaver og ansvarsområder bliver at:
- Eje og videreudvikle Norlys’ overordnede go-to-market‑model, herunder governance, processer og beslutningsfora
- Sætte og sikre en klar og konsistent go-to-market‑retning på tværs af forretningen
- Oversætte strategiske prioriteter til konkrete GTM‑retninger, beslutningsoplæg og rammer for eksekvering
- Orkestrere samarbejdet på tværs af Commercial Management, Product Development, Marketing, Channels og CX
- Sikre strategisk alignment mellem produkt, pris, kanal og kommunikation
- Skabe overblik over kommercielle initiativer og drive prioritering på tværs
- Sikre transparens i fremdrift, risici og afhængigheder i de samlede GTM‑indsatser.
Bring dine strategiske evner i spil
Vi forestiller os, at du er en person, der trives i krydsfeltet mellem strategi og eksekvering og formår at omsætte komplekse kommercielle ambitioner til klar retning i praksis. Du arbejder struktureret, tager naturligt ansvar og navigerer sikkert i organisationer med mange interessenter og spændende agendaer.
Vi forventer, at du:
- Har solid erfaring med go-to-market, kommerciel strategi, transformation eller lignende roller
- Har arbejdet i komplekse organisationer med mange stakeholder-relationer
- Har en skarp strukturel tilgang og evner at skabe overblik, prioritering og fremdrift
- Kommunikerer tydeligt og robust og kan drive beslutninger på tværs
- Trives med ansvar og arbejder selvstændigt tæt på både strategi og eksekvering
- Har erfaring fra telco, energi eller beslægtede brancher. Dette er en fordel, men ikke et krav.
Vil du være med til at sætte retningen for Norlys’ go-to-market?
Så send os dit CV med et kort skriv om, hvorfor netop du er et match til denne stilling.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Director for GTM & Customer Experience, Vanessa McGrail, på vanmcg@norlys.dk.
Diversitet og inklusion er en del af Norlys’ DNA og vores værdier: fællesskab, nytænkning og ansvarlighed. Vi mener, at et ægte fællesskab er rummeligt, trygt og inspirerende, at det er ansvarligt at skabe plads til forskellighed, og at vi bedst kan tænke nyt, når vi bringer alle kompetencer i spil. Derfor opfordrer vi alle uanset baggrund til at søge jobbet.
Vi indkalder til samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Title: Senior GTM Manager - Skab en klar og sammenhængende go‑to‑market‑retning