Senior Manager til Technical Security Services - Sæt retningen for Norlys' tekniske cybersikkerhed

 

Lokation: Aarhus, Aalborg eller København

 

Er du passioneret omkring cybersikkerhed og ønsker du at sætte dit aftryk på at sikre den kritiske infrastruktur? Hos Norlys får du ansvaret for den tekniske cybersikkerhed og bliver en nøglespiller i udviklingen af fremtidens sikkerhedskapabiliteter.

 

Et team med nogle af branchens dygtigste specialister

Du bliver leder for et højt specialiseret team af sikkerhedsspecialister, der arbejder med Security Architecture, Security Engineering, Security Posture Management, Vulnerability Management og Security Testing.

 

Teamet spiller en central rolle i udviklingen af Norlys' cybersikkerhed og arbejder hver dag på at styrke den kritiske energi- og teleinfrastruktur, som millioner af danskere er afhængige af. Gennem teknisk risikoreduktion, sikkerhedsarkitektur, sikkerhedsvurderinger, sikkerhedstest og udviklingen af nye sikkerhedskapabiliteter er teamet med til at sikre, at cybersikkerhed er en integreret del af Norlys' teknologiske udvikling.

 

Teamet samarbejder tæt med både tekniske og forretningsmæssige interessenter på tværs af koncernen og omsætter sikkerhedskrav, trusselsbilleder og nye teknologier til konkrete løsninger, der styrker Norlys' samlede sikkerhedsniveau.

 

Få en central rolle i udviklingen af Norlys' cybersikkerhed

Som Senior Manager for Technical Security Services får du en central rolle i udviklingen af Norlys' tekniske cybersikkerhed. Du bliver ansvarlig for at sætte retningen for vores tekniske sikkerhedsindsats og sikre, at den understøtter både forretningens behov og Norlys' strategiske ambitioner.

 

Rollen kombinerer ledelse, strategi og teknisk cybersikkerhed, og du får et stort mandat til at udvikle vores sikkerhedskapabiliteter, drive forbedringer og omsætte nye trusler og teknologier til konkrete initiativer, der styrker Norlys' samlede sikkerhedsniveau.

 

Dine primære ansvarsområder bliver at:

 

  • Lede og udvikle Technical Security Services og områdets specialister
  • Sætte retningen for Security Architecture, Security Engineering og Security Posture Management
  • Drive udviklingen af Norlys' tekniske cybersikkerhedsstrategi
  • Sikre, at sikkerhed tænkes ind fra starten i nye teknologier, platforme og forretningsinitiativer
  • Eje og videreudvikle Norlys' sikkerhedstestprogram, herunder penetrationstest, purple teaming, breach and attack simulation og andre avancerede testformer
  • Sikre et højt fagligt niveau inden for Vulnerability Management og teknisk risikoreduktion
  • Omsætte trusselsinformation og nye sikkerhedstendenser til konkrete sikkerhedsforbedringer.
  • Udvikle sikkerhedskapabiliteter inden for blandt andet cloud, identity security, DevSecOps, AI-sikkerhed og Zero Trust
  • Bidrage til ledelsesrapportering og strategiske beslutningsgrundlag
  • Samarbejde tæt med Security Operations Center, udviklingsorganisationer, arkitekter, driftsorganisationer og eksterne leverandører.

 

Du lykkes i rollen, når Norlys' tekniske sikkerhedsmodenhed udvikler sig dokumenterbart, og når tekniske risici reduceres gennem målrettede sikkerhedsinitiativer. Du sikrer, at sikkerhed tænkes ind fra starten, at kritiske sårbarheder håndteres effektivt, og at vores sikkerhedstestprogram skaber konkrete forbedringer på tværs af teknologi, drift og detektion. Samtidig omsætter du nye trusler og teknologiske tendenser til handling, udvikler teamets kompetencer og skaber et stærkt fagligt miljø med høj trivsel og engagement.

 

En teknisk leder med stærk faglig troværdighed

Du er en leder med stærk faglig troværdighed og evnen til at sætte strategisk retning for den tekniske cybersikkerhed. Samtidig trives du med at gå tæt på det tekniske indhold og skabe følgeskab blandt højt specialiserede medarbejdere.

 

Vi ser gerne, at du:

 

  • Har dokumenteret erfaring med ledelse og udvikling af tekniske sikkerhedsspecialister
  • Har arbejdet med teknisk cybersikkerhed i en større og kompleks organisation
  • Har solid erfaring inden for flere af områderne Security Architecture, Security Engineering, Cloud Security, Identity and Access Management, Application Security, Offensive Security, Vulnerability Management, Security Testing, Network Security eller Detection Engineering
  • Har opbygget eller videreudviklet tekniske sikkerhedskapabiliteter
  • Kan drive en ambitiøs og trusselsinformeret testagenda med tydelige mål, governance og opfølgning på remediering
  • Forstår samspillet mellem teknologi, cybertrusler, forretningskritikalitet og risikobaserede prioriteringer
  • Kan kommunikere sikkert og klart med specialister, ledelse og direktion på både dansk og engelsk
  • Kan dokumentere resultater i form af forbedret sikkerhedsniveau og reduceret risiko.

 

Vi forventer, at du har en stærk teknisk faglig profil opbygget gennem erfaring og relevante certificeringer. Det kan eksempelvis være CISSP, CCSP, CISM, CRISC, SABSA, TOGAF, OSCP, OSEP eller GIAC. Du behøver ikke have dem alle, men du skal kunne matche det faglige niveau.

 

Som person kendetegnes du ved:

 

  • Teknisk troværdighed og faglig tyngde
  • Naturligt lederskab og evnen til at skabe følgeskab blandt stærke specialister
  • Strategisk mindset kombineret med høj eksekveringskraft
  • Nysgerrighed på nye teknologier, angrebsmetoder og sikkerhedskapabiliteter
  • Evnen til at udfordre status quo og omsætte nye idéer til praksis
  • En pragmatisk og risikobaseret tilgang med fokus på effekt frem for unødig kompleksitet
  • Vedholdenhed i opfølgningen, så beslutninger og testfund bliver omsat til handling.

 

Da du skal arbejde med kritisk infrastruktur, er det en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele ansættelsen.

 

Vil du være en del af fællesskabet?

Er du interesseret i at høre mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Kasper Tindbæk, Vice President for Cyber & Information Security, på mail kastin@norlys.dk.

 

Diversitet og inklusion er en del af Norlys’ DNA og vores værdier: fællesskab, nytænkning og ansvarlighed. Vi mener, at et ægte fællesskab er rummeligt, trygt og inspirerende, at det er ansvarligt at skabe plads til forskellighed, og at vi bedst kan tænke nyt, når vi bringer alle kompetencer i spil. Derfor opfordrer vi alle uanset baggrund til at søge jobbet. 

 

Vi indkalder til samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat, så send os dit CV hurtigst muligt.  

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 3,5 millioner kunderelationer, 4.600 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.

Titel:  Senior Manager til Technical Security Services - Sæt retningen for Norlys' tekniske cybersikkerhed

Ansøgningsfrist:  Løbende
Publiceret:  8. sep. 2026

Karriere hos Norlys:

Vi har altid brug brug for nye dygtige medarbejdere til at hjælpe os med at realisere vores ambitoner. Er du en af dem? 

Giv os feedback på jobopslaget

Vi værdsætter din feedback og håber du dele din mening med os! 

4 spørgsmål 

2 minutters varighed

100 % anonymt

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 3.000 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.