Servicemedarbejder til Kantinen

Lokation: Aarhus
Har du et indbygget servicegen, et udadvendt væsen og en effektiv arbejdstilgang? Så er du måske vores nye servicemedarbejder i kantinen i Aarhus, hvor din glæde for god service vil gøre en forskel for dine kollegaer hver dag.
En vigtig rolle i hverdagen
Du bliver en del af et køkkenteam på seks kollegaer, hvor samarbejde, godt humør og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen.
I rollen som servicemedarbejder bidrager du til, at vores cirka 400 kollegaer på kontoret i Aarhus møder rene og indbydende faciliteter samt en god serviceoplevelse hver dag. Da du færdes på gangene og er i kontakt med kollegaer på tværs af organisationen, bliver du hurtigt et kendt ansigt og en vigtig del af fællesskabet.
Det er en rolle for dig, der trives med en aktiv arbejdsdag, tager ansvar for dine opgaver og sætter en ære i at levere god service med et smil.
Dine primære opgaver bliver at:
-
Servicere og vedligeholde kaffemaskiner og tekøkkener
-
Sørge for opvask og rengøring i køkkenet og tilstødende områder
-
Forberede og præsentere mødeforplejning
-
Bidrage med ad hoc-køkkenhjælp og praktiske opgaver i dagligdagen.
Service, ansvar og godt humør
Vi søger en servicemedarbejder, der trives i en rolle med mange forskellige opgaver og kontakt til kollegaer på tværs af huset.
Vi ser gerne, at du:
-
Har en positiv indstilling og et naturligt servicegen
-
Har erfaring fra kantinedrift eller andre serviceorienterede stillinger
-
Kan arbejde effektivt og selvstændigt
-
Kommunikerer godt på dansk eller engelsk.
Som person er du imødekommende, hjælpsom og ansvarsbevidst. Du motiveres af at skabe gode oplevelser for andre og har blik for de små ting, der gør en forskel i hverdagen.
Arbejdstid og sted
Arbejdstid: Fuldtid, 37 timer placeret på hverdage fra kl. 6.30 – 14.30 (med mulighed for variation)
Lokation: Norlys kontor i Aarhus. Slet Parkvej 5, 8310 Tranbjerg
Vil du være en del af fællesskabet?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Leader Morten Steinmeyer Ell på tlf. 6043 8188.
Diversitet og inklusion er en del af Norlys’ DNA og vores værdier: fællesskab, nytænkning og ansvarlighed. Vi mener, at et ægte fællesskab er rummeligt, trygt og inspirerende, at det er ansvarligt at skabe plads til forskellighed, og at vi bedst kan tænke nyt, når vi bringer alle kompetencer i spil. Derfor opfordrer vi alle uanset baggrund til at søge jobbet.
Vi indkalder til samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat, så send os dit CV hurtigst muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Titel: Servicemedarbejder til Kantinen