Sourcing Specialist - Kickstart din karriere inden for sourcing

Lokation: Aarhus, Aalborg eller København
Har du interesse for indkøb og sourcing og lyst til at arbejde hands-on med konkrete sourcingopgaver? Trives du med både at skabe struktur og drive opgaver i mål samtidig med at du udvikler dig fagligt? Så er denne rolle måske noget for dig.
Bliv en vigtig del af vores sourcingteam
I rollen arbejder du tæt sammen med Sourcing Managers og Category Managers, men vil også selvstændigt udføre sourcingopgaver på tværs af flere indirekte kategorier. Rollen er ideel for dig, der er nyuddannet eller tidligt i karrieren og ønsker praktisk erfaring med sourcing, leverandørdialog og indkøbsprocesser i en større organisation.
Du får et bredt indblik i flere kategorier og arbejder tæt sammen med både interne stakeholders og leverandører. Dine kolleger er placeret i Aarhus, Aalborg og København, og der må forventes rejseaktivitet mellem lokationerne. Vores værdier fællesskab, ansvarlighed og nytænkning – afspejles i den daglige adfærd, og vi tror på, at trivsel, kompetencer og performance går hånd i hånd.
Bidrag til struktur og dokumentation af vores indkøbsprocesser
Du er nysgerrig på sourcing og motiveres af at skabe overblik og få tingene gjort. Du trives med systematisk arbejde og tager ansvar for sourcingopgaver fra start til slut og naturligvis med sparring og støtte fra erfarne kolleger.
Du vil arbejde med kategorier som f.eks. HR, Supply Chain, Finansielle services, Facility, konsulentydelser og andre indirekte områder - altid i tæt samarbejde med Sourcing Managers og Category Managers.
En vigtig del af rollen er at bidrage til strukturering og dokumentation af opgaver, processer og data, så teamet arbejder mere effektivt og ensartet.
Dine primære opgaver vil blandt andet være:
- Selvstændigt gennemføre sourcingopgaver på tværs af flere kategorier
- Understøtte Sourcing Managers og Category Managers i større sourcingprojekter
- Indhente tilbud, gennemføre markedsafdækninger og deltage i leverandørdialog
- Bidrage til strukturering og dokumentation af indkøbsprocesser, aftaler og leverandørdata
- Indsamle og analysere grundlæggende data til brug for sourcing- og kategoribeslutninger
- Deltage i dialog med interne stakeholders og sikre opfølgning på aftaler og opgaver
- Bidrage til forberedelse af udbud, leverandørdialog og kontraktarbejde
- Deltage i team- og kategorimøder for at opbygge indsigt i marked og kategorier.
Du får succes i rollen, når du:
- Skaber struktur og overblik i opgaver og processer
- Understøtter teamet med rettidig opfølgning og høj kvalitet i leverancer
- Er nysgerrig, lærevillig og gradvist opbygger kompetencer inden for sourcing og indkøb
- Bidrager positivt til samarbejdet i teamet og med organisationen.
Analytisk profil med flair for tal og data
Vi forestiller os, at du er enten nyuddannet eller har et par års erfaring inden for områder som indkøb, supply chain eller økonomi. Du har interesse for sourcing og indirekte indkøb og trives med at arbejde struktureret og analytisk. Du har flair for tal, data og systemer og motiveres af at løse administrative og koordinerende opgaver. Derudover er du samarbejdsorienteret, nysgerrig og kommunikerer professionelt på både dansk og engelsk.
Vi ser gerne, at du:
- Har en relevant uddannelse og evt. erfaring inden for indkøb, supply chain eller økonomi
- Er struktureret og analytisk med sans for detaljer
- Har interesse for sourcing og indirekte indkøb
- Trives med administrative og koordinerende opgaver
- Har flair for tal, data og systemer
- Kommunikerer professionelt på dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt
- Er nysgerrig, ansvarlig og samarbejdsorienteret.
Er du nysgerrig på sourcing og på at lære nyt?
Hvis du er nysgerrig efter at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Manager, Henrik Bendix Jensen, på telefon +45 4015 7867 eller på mail hjense@norlys.dk.
Diversitet og inklusion er en del af Norlys’ DNA og vores værdier: fællesskab, nytænkning og ansvarlighed. Vi mener, at et ægte fællesskab er rummeligt, trygt og inspirerende, at det er ansvarligt at skabe plads til forskellighed, og at vi bedst kan tænke nyt, når vi bringer alle kompetencer i spil. Derfor opfordrer vi alle uanset baggrund til at søge jobbet.
Vi indkalder til samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat, så send os dit CV hurtigst muligt.
Title: Sourcing Specialist - Kickstart din karriere inden for sourcing