Vil du udvikle dig og gøre en forskel for kunderne? Bliv supportkonsulent hos Norlys - Århus
Hjælp kunder med tekniske udfordringer og skab gode kundeoplevelser i et stærkt fællesskab og en udviklingsorienteret hverdag
Er du klar til en rolle, hvor du hver dag hjælper kunder med at løse tekniske problemer, samtidig med at du skaber værdi gennem personlig service og rådgivning? Hos Norlys bliver du en vigtig del af et dedikeret team, der arbejder for at sikre, at kunderne får den bedste oplevelse – både når det gælder support og salg af relevante løsninger.
Her får du muligheden for at udvikle dine tekniske og kommunikationsmæssige kompetencer gennem et struktureret oplærings- og træningsforløb suppleret med løbende coaching. Du lærer at anvende de rigtige værktøjer, mestre fejlsøgning og blive skarp til at håndtere kundedialoger med fokus på både løsning af tekniske problemstillinger og værdiskabelse gennem rådgivning og salg.
Samtidig får du løbende sparring og feedback, der giver dig plads til at vokse både fagligt og personligt, så du kan tage ansvar og udvikle dig.
Alt sammen et sted, hvor vi prioriterer fællesskab, udvikling og trivsel højt. Vi løfter hinanden, deler viden og skaber en arbejdsplads fyldt med godt humør, energi og sociale aktiviteter.
Dine opgaver
-
Rådgive og hjælpe kunder med tekniske udfordringer via telefon og mail
-
Guide og fejlfinde, så kunden får deres løsning hurtigt og trygt
-
Spotte og gribe salgsmuligheder i Norlys’ brede produktportefølje, der giver kunderne endnu mere værdi
-
Skabe gode kundeoplevelser og yde service i topklasse
-
Være en aktiv del af et ungt, socialt team med højt energiniveau
-
Deltage i løbende træning og sparring
Det får du hos Norlys
-
Grundig oplæring og løbende kompetenceudvikling inden for teknisk support, kundedialog og salg
-
En konkurrencedygtig lønpakke samt ekstra benefits som rabat på TV-løsninger, sundhedssikring, adgang til fitnesscenter og meget mere
-
Et ungt og engageret team med nogle af branchens bedste kolleger, bordfodbold, musik og sociale aktiviteter
-
En kultur, hvor vi løfter hinanden og fejrer både små og store succeser
-
Faglig og personlig udvikling med løbende coaching og feedback, der styrker dine kundedialoger, fejlfinding og salgsevner
-
Reelle udviklingsmuligheder i en spændende branche i hastig forandring
Vi tror på, at du
-
Elsker at tale med mennesker og yde service i topklasse
-
Har en positiv indstilling og kan håndtere en travl hverdag med smil og gå-på-mod
-
Er nysgerrig, lærenem og klar til at udvikle dine tekniske, salgs- og kommunikationsmæssige evner
-
Er omstillingsparat og klar til nye udfordringer hver dag
Tid og sted
Dit faste arbejdssted bliver på Slet Parkvej i Aarhus og opstart er 1. oktober 2025. Stillingen er på fuld tid med skiftende arbejdstider i tidsrummet kl. 08.00 til 19.00. Derudover er der weekendvagt en gang om måneden fra kl. 10.00 til 15.00. Vagtplanen kendes 8 uger i forvejen med mulighed for at bytte internt, så du kan tilpasse arbejde og fritid bedst muligt.
Klar til at udvikle dig, gøre en forskel – og skabe gode kundeoplevelser hver dag?
Vi opfordrer alle, der har lyst til at lære og gøre en forskel, til at søge – uanset erfaring og baggrund. Hos Norlys tror vi på, at forskellighed styrker vores fællesskab og succes.
Send din ansøgning i dag. Vi holder løbende samtaler og glæder os til at byde dig velkommen til næste hold.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 3.000 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.
Stilling: Vil du udvikle dig og gøre en forskel for kunderne? Bliv supportkonsulent hos Norlys - Århus