Test Specialist med fokus på automatisering - Vær med til at styrke vores digitale fundament

 

 

Vil du spille en nøglerolle i at sikre kvaliteten af forretningskritiske systemer, der hver dag understøtter Danmarks største fibernet? Og motiveres du af ansvar, indflydelse og muligheden for at være med til at løfte kvalitet, testautomatisering og testmodenhed til næste niveau? Så er det måske dig, vi søger lige nu til vores Test & Quality Assurance team i Sinal.

 

Vær med til at flytte barren for kvalitet og test
Som Test Specialist bliver du en central drivkraft i kvalitetssikringen af vores IT stack, som understøtter vores kerneprocesser inden for salg, ordrehåndtering, provisionering og kundehåndtering. Du får en vigtig rolle i at sikre kvaliteten af både nye løsninger og eksisterende funktionalitet, samtidig med at du bidrager til videreudviklingen af vores testautomatisering og kvalitetssikringspraksis. 

 

Du arbejder tæt sammen med Test specialister, Test Manager, Application Specialists, Product Owner, ekstern leverandør og forretningen. Du fungerer som et vigtigt bindeled mellem manuelle og automatiserede tests samt leverandørens udviklings- og testteams. Her får du indflydelse og mulighed for at sætte dit præg på kvaliteten af nogle af vores mest centrale platforme.
Hos os kommer du ikke ind i en færdigetableret testorganisation med alle svarene. Du bliver en del af en organisation med store ambitioner og et klart ønske om at styrke kvalitet, testautomatisering og moderne testmetoder. Derfor får du mulighed for at sætte dit præg på både processer, værktøjer og måden, vi arbejder med test på fremadrettet.

 

Din hverdag hos os 
Som Test Specialist får du en nøglerolle i at sikre høj kvalitet og stabile leverancer. Du er med helt i front, når nye funktioner og features skal testes og kvalitetssikres i tæt samarbejde med forretningen og specialister. Samtidig får du mulighed for at bidrage til udviklingen af vores testkapabiliteter og skabe et stærkere fundament for kvalitet i vores leverancer.

 

Dine ansvarsområder vil være:

 

  • Udarbejde og vedligeholde testcases og testdata
  • Bidrage til udvikling og videreudbygning af vores automatiserede regressionstest
  • Arbejde med API-kontrakttest, integrationstest og andre moderne testmetoder
  • Sikre god integration mellem testautomatisering og CI/CD-pipelines
  • Være med til at forbedre teststrategi, testdesign, testmetoder, testframework og testarkitektur
  • Bidrage til at styrke testmodenhed og kvalitet på tværs af organisationen

 

Du vil blive tilknyttet vores kontor i Aalborg.

 

Da Sinal beskæftiger sig med kritisk infrastruktur, er det en forudsætning for ansættelsen at du kan sikkerhedsgodkendes hos relevante myndigheder, samt at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under dit ansættelsesforhold.  

 

Baggrundstjek kan omfatte validering af din identitet, fremvisning af straffeattest, indhentelse af referencer samt validering af dit eksamensbevis. Baggrundstjekket udføres kun efter samtykke fra din side.  

 

Test Specialist med blik for kvalitet, automatisering og komplekse systemer
Vi leder efter en kollega, som kan nikke genkendende til nedenstående:

 

  • Har minimum 3 års erfaring som Test Specialist, Test Automation Engineer eller lignende rolle, hvor du har arbejdet med test i komplekse IT-landskaber
  • Har forståelse for systemintegrationer, dataflows og sammenhængen mellem forretningsprocesser og IT-systemer
  • Har interesse for og erfaring med testautomatisering og moderne testmetoder
  • Er i stand til at udfordre leverancer på kvalitet og kravopfyldelse
  • Trives med både hands-on testarbejde og muligheden for at påvirke processer og arbejdsmetoder

 

Det er en fordel, hvis du har erfaring med:

 

  • BSS-systemer eller telco-processer (CRM, billing, order management mv.)
  • Jira, Xray, Zephyr, HP ALM eller tilsvarende testværktøjer
  • API-test og værktøjer som eksempelvis Postman
  • Samarbejde med eksterne leverandører
  • CI/CD-pipelines og automatiseret test som en del af leveranceprocessen
  • ISTQB Foundation-certificering, TMAP eller lignende

 

Som person er du:

 

  • Analytisk og metodisk med fokus på fakta, kvalitet og detaljer.
  • Struktureret i planlægning og eksekvering og følger opgaver grundigt til dørs.
  • Tænker i sammenhænge, risici og konsekvenser før beslutninger træffes.
  • Kommunikerer fagligt, præcist og konstruktivt med både kolleger og interessenter.
  • Motiveres af at optimere processer og skabe veldokumenterede, holdbare løsninger.
  • Trives i et miljø hvor du selv er med til at definere arbejdsopgaverne.

 

Vi tilbyder en ret fantastisk arbejdsplads, inklusiv:

 

  • Fri børns sygedage
  • Pensionsordning gennem Velliv
  • Kantineordning
  • Massageordning
  • Sundhedssikring gennem Dansk Sundhedssikring
  • En inkluderende og professionel kultur med engagerede kolleger og en uformel omgangstone
  • En varieret hverdag i en stor organisation med plads til vidensdeling med dygtige kollegaer
  • Mulighed for medarbejderbredbånd og fordelagtig rabat på medarbejder-TV-løsning inkl. streaming

 

Vil du være en del af fællesskabet? 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager – Test & Quality Assurance, Casper Clement Borre på mail: Casbor@sinal.dk eller tlf: +4522 28 89 24. 

 

Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.  

 

Vi ser frem til at høre fra dig! 


 

Med mere end 1 million adresser er Sinal Danmarks største fibernet. Vi dækker størstedelen af Jylland, og dele af Fyn og Sjælland, med energieffektive og fremtidssikrede fiberforbindelser.

Vi forbinder ikke bare adresser og postnumre – vi forbinder mennesker, idéer og muligheder. Vores kultur er drevet af passion, teknologisk ekspertise og et solidt fællesskab, hvor vi har en urokkelig ambition om at forme den stærkeste digitale fremtid. Som en stolt del af Norlys-koncernen og med et værdibaseret ejerskab, der forener samfundsbevidste investorer og engagerede andelshavere, skaber vi forbindelser, der gør en forskel.

Vores knap 700 medarbejdere i Silkeborg, Kolding, Aalborg og Sønderborg arbejder hver dag for at forbinde danskerne med hinanden.

Titel:  Test Specialist med fokus på automatisering - Vær med til at styrke vores digitale fundament

Ansøgningsfrist:  Løbende
Publiceret:  14. okt. 2026

Ledige stillinger i Sinal:
Vi har altid brug for nye, skarpe hoveder til at hjælpe os med at realisere vores ambitioner. Er du én af dem?

Giv os din feedback

Vi værdsætter din feedback og håber, at du vil dele din mening med os!

4 spørgsmål 

2 minutter

100 % anonymt

Med mere end 900.000 adresser er Sinal Danmarks største fibernet. Vi dækker 40 procent af landet – størstedelen i Jylland – med energieffektive og fremtidssikrede fiberforbindelser.
Vi forbinder ikke bare adresser og postnumre – vi forbinder mennesker, idéer og muligheder. Vores kultur er drevet af passion, teknologisk ekspertise og et solidt fællesskab, hvor vi har en urokkelig ambition om at forme den stærkeste digitale fremtid. Som en stolt del af Norlys-koncernen og med et værdibaseret ejerskab, der forener samfundsbevidste investorer og engagerede andelshavere, skaber vi forbindelser, der gør en forskel. 
Vores 670 medarbejdere i Silkeborg, Kolding, Aalborg og Sønderborg arbejder hver dag for, at digitaliseringen gavner alle, ikke kun de få.