Dataanalytiker - analysér, modeller og påvirk Danmarks digitale infrastruktur

Motiveres du af at omsætte komplekse data til strategisk indsigt, og trives du i et miljø, hvor strategisk tankevirke og dataanalyse er i fokus? Ønsker du at være med til at forme Danmarks digitale fremtid og udvikle dig i et dynamisk team, hvor dine analytiske evner er nøglen til succes? Så er du måske vores næste dataanalytiker hos Sinal – en del af Norlys!
Bliv en central del af vores strategiske analyseteam og driv datadrevne beslutninger
I rollen som Dataanalytiker bliver du en del af et specialiseret analyseteam i Netværks Modellering, bestående af 3 yderligere kollegaer. Sammen former vi beslutningsgrundlaget for fremtidens telco-net.
Vi har en åben og nysgerrig kultur, hvor datadrevet beslutningstagning er omdrejningspunktet – og hvor vi har en tæt kobling til både direktion og drift. Vi kombinerer forretningsforståelse, datadrevet analyse og netværksindsigt – og vi leder nu efter dig, der brænder for at gøre komplekse analyser anvendelige og værdiskabende.
Bliv en nøgleperson i planlægningen af Danmarks digitale infrastruktur
Din hverdag vil byde på både fordybelse i egne modeller og tæt dialog med kolleger fra hele koncernen – særligt i arbejdet med projektvurdering, forecasting og netudvikling.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Udarbejde non-standard business cases, unitcosts og bidrage til LRAIC-modeller
- Bygge og optimere forecast- og datamodeller for netkapacitet og udbygning
- Automatisere og visualisere analyser via fx Power BI, Python eller lignende
- Levere input til M&A-processer og strategiske beslutningsoplæg
- Samarbejde tæt med kolleger i Netplanlægning, Strategi, Økonomi og Teknologi
Du vil blive tilknyttet vores hovedkontor i Silkeborg.
Din profil – vi forestiller os, at du har:
- En relevant uddannelse, fx cand.merc., cand.oecon., datavidenskab eller ingeniør
- Erfaring med økonomisk modellering, datadrevet analyse og/eller cost-struktur i telco
- Stærke analytiske evner og evne til at gøre komplekse modeller forståelige
- Kendskab til værktøjer som Excel, SQL, Power BI/Tableau – gerne også Python
- Interesse for samspillet mellem teknologi, økonomi og strategisk planlægning
Som person er du analytisk, nysgerrig og god til at omsætte komplekse data til klare indsigter. Du arbejder struktureret, kommunikerer tydeligt og trives i samarbejde med forskellige fagligheder. Du brænder for at skabe værdi gennem data og har både blik for detaljen og den strategiske helhed.
Da Sinal beskæftiger sig med kritisk infrastruktur, er det en forudsætning for ansættelsen, at der foretages et baggrundstjek.
Baggrundstjek kan omfatte validering af din identitet, fremvisning af straffeattest, indhentelse af referencer samt validering af dit eksamensbevis. Baggrundstjekket udføres kun efter samtykke fra din side.
Vi tilbyder en fantastisk arbejdsplads:
- Fri børns sygedage
- En inkluderende og professionel kultur med engagerede kolleger og en uformel omgangstone.
- En varieret hverdag i en stor organisation med plads til vidensdeling med dygtige kollegaer.
- Mulighed for medarbejderbredbånd og fordelagtig rabat på medarbejder-TV-løsning inkl. Streaming.
- Massageordning.
- Pensionsordning gennem Velliv.
- Sundhedssikring gennem Dansk Sundhedssikring.
Vil du være en del af fællesskabet?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Director, Thomas Rasmussen på thoras@Sinal.dk, eller +4530920540.
Vi søger flere dygtige teknikere og indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Titel: Dataanalytiker - analysér, modeller og påvirk Danmarks digitale infrastruktur