Manager til Test & Quality Assurance - vær med til at implementere en teststrategi, som løfter os ti

I Sinal arbejder vi benhårdt på at forløse vores fulde potentiale – både som forretning og hos vores medarbejdere. Lige nu mangler vi dig, der har lysten og evnerne til at implementere en teststrategi, der sikrer høj kvalitet i vores IT-løsninger - og som samtidig formår at skabe motivation og udvikle dine medarbejdere.
Bliv leder for et team under opbygning
Som vores nye manager for afdelingen ”Test & Quality Assurance” som er forankret i IT & Technology i Sinal, får du ansvaret for 4 fagligt stærke og selvstændige medarbejdere – men på sigt skal afdelingen vokse til dobbelt størrelse.
Overordnet set har afdelingen ansvaret for at implementere effektive testprocesser, som sikrer en høj kvalitet i vores IT-løsninger. Vi er godt i gang, men har ambitioner om at løfte vores modenhedsniveau på testområdet markant. Og her spiller du en afgørende rolle.
Kendetegnet for dit kommende team er, at de har en høj faglig stolthed, dyb indsigt i forretningsprocesser og -systemer, en glad og humoristisk omgangstone samt stor appetit på at udvikle testområdet til næste niveau.
I din rolle som Manager, vil du vil referere til vores Director for BSS Development, og du vil samtidig blive en del af ledergruppen for BSS-området i Sinal.
Du får ansvaret for at udvikle og implementere den fremtidige teststrategi
I teamet har I ansvaret for at:
- Kvalitetssikre Sinals IT-systemer, som pt. udgør BSS-systemer, men løbende kommer der flere til.
- Forankre og videreudvikle teststrategien med effektive testprocesser.
- Skabe sammenhæng mellem udvikling og test.
Som Manager bliver det din opgave, sammen med teamet, at bygge kvalitet ind i vores udviklingsprocesser. Du vil stå i spidsen for at implementere en teststrategi, som sikrer effektive og konsekvente testprocesser på tværs af vores IT-løsninger, så vi har høj kvalitet og minimale fejlmarginer i produktionsmiljøet.
Din opgave bliver ligeledes at...
- Skabe en naturlig sammenhæng mellem udvikling og test gennem tydelig prioritering, stakeholder management og kontinuerlig forbedring af test- og kvalitetsområdet.
- Implementere den overordnede teststrategi i organisationen og sikre alignment mellem teststrategi og it-strategi
- Drive initiativer inden for testautomatisering, kvalitetssikring og moderne testmetoder.
- Løbende optimerer processer, værktøjer og governance inden for test.
- Opbygge en stærk testkultur med fokus på kvalitet, samarbejde og læring.
- Etablere klare målepunkter og KPI’er for kvalitet og testeffektivitet.
Du vil desuden have en vigtig rolle i at flytte stenene på vejen for dine medarbejdere, så de kan fokusere på kerneopgaven. Du får således en væsentlig rolle i at sikre sammenhængkraften til de øvrige afdelinger i IT & Technology, samt superbrugerne på tværs i forretningen.
En relationsskabende leder
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke væsentlig for os, men vi forventer, at du har en solid erfaring med test- og QA-disciplinen fra en lignende virksomhed. Du har desuden forståelse for softwareudvikling og testmetoder (f.eks. Agile, DevOps, testautomatisering, ISTQB) samt relevante certificeringer i test og ledelse (ISTQB).
Vi anser ledelse som en væsentlig disciplin for at kunne flytte testområdet til et nyt niveau, og forventer at du som minimum har 3-5 års erfaring med ledelse af test-teams eller QA-funktioner - og brænder for ledelses-disciplinen.
Derudover er det vigtigt for os, at du er med på at tænke nyt og bryde rammer – og ikke er fastlåst i bestemte metoder eller måder at gøre tingene på.
Som leder er du…
- En dygtig og tillidsvækkende people manager.
- Robust, struktureret og god til at holde overblik og styr på dine opgaver.
- God til at støtte dine medarbejdere og hjælpe dem med at prioritere i henhold til den overordnede plan.
- Erfaren og formår at skabe motivation og følgeskab.
Som person er du desuden konsensussøgende og tillidsvækkende, og herigennem formår at skabe stærke relationer til både medarbejdere, lederkolleger og samarbejdspartnere.
Da Sinal beskæftiger sig med kritisk infrastruktur, er det en forudsætning for ansættelsen, at der foretages et baggrundstjek, og at du efterfølgende kan sikkerhedsgodkendes hos relevante myndigheder, samt at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under dit ansættelsesforhold.
Baggrundstjek kan omfatte validering af din identitet, fremvisning af straffeattest, indhentelse af referencer samt validering af dit eksamensbevis. Baggrundstjekket udføres kun efter samtykke fra din side.
Vil du være en del af fællesskabet?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Arne Ladegaard, på tlf.: 2945 1069 eller mail: arlade@sinal.dk.
Vi indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Title: Manager til Test & Quality Assurance - vær med til at implementere en teststrategi, som løfter os ti