NOC Operator - vær med til at sikre stabilt og effektivt netværk

 

 

Motiveres du af at sikre et stabilt og effektivt netværk? Kan du se dig selv som vores NOC-operatør, der proaktivt overvåger og forbedrer drift i en sjov og dynamisk kultur? Brænder du for teknik og kommunikation, og vil du være en del af et team, der skaber stærke forbindelser hos Sinal, en del af Norlys?

 

Hold vagt med et smil på læben
Som vores Network Operation Center Operatør vil du indgå i et team bestående af 14 som spiller en vigtig rolle i at sikre et stabilt fibernet for vores samarbejdspartnere. Vi overvåger vores systemer i døgndrift for hurtigst muligt at kunne imødekomme og påbegynde fejlretning

 

I teamet værdsætter vi høje standarder, frihed under ansvar samt en uformel og sjov arbejdskultur. Vi arbejder målrettet på at skabe et motiverende arbejdsmiljø, hvor samarbejde og kommunikation er i centrum. Derudover lægger vi stor vægt på dialog, sparring og vidensdeling med kompetente kollegaer, og vi prioriterer både faglig og personlig udvikling som en naturlig del af vores daglige arbejde.

 

Din hverdag hos os
I rollen som vores NOC Operatør vil du påtage dig en vagtfunktion i vores Network Operation Center. Her vil dit primære ansvar være, at sikre netværkets stabilitet og pålidelighed gennem overvågning, fejlfinding, og proaktiv problemløsning.

 

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

 

  • Overvågning af netværket
  • Tungere fejlretning og support
  • Root Cause Analysis ansvar og opfølgning
  • Software udrulning

 

Du kommer til at indgå i vores vagtrul og vil skulle arbejde både dag, aften, nat og weekend. Nattevagter fordeles ligeligt med 7 dage i streg for at undgå for mange døgnrytmeskift. Vi er 11 medarbejdere i døgnrullet, og det betyder ca. 5-6 uger med nattevagter om året pr. medarbejder. Samtidig forsøger vi at sikre, at man har den samme type af vagter en hel uge ad gangen. Så den ene uge skal du måske møde fra 8-16 hele ugen, mens det næste rul vil være aftenvagter hele ugen. Fordelingen vil være sådan, at ca. 80 % af dine vagter vil være i tidsrummet 8-16. Vi tilrettelægger selv vagtplanen i afdelingen og bytter også vagter internt. Du kan derfor få stor indflydelse på, hvordan din vagtplan kommer til at se ud. De varierende arbejdstider bliver selvfølgelig kompenseret med tillæg.

 

NOC Operatør som brænder for teknik og kommunikation
Vi forestiller os, at du har 2-3 års erhvervserfaring. Hvilken uddannelse du har er ikke afgørende – til gengæld er det vigtigt for os, at du er relationsskabende, og at du har en naturlig viden om og interesse for netværk og teknik. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab eller certificeringer i et eller flere af følgende netværksteknologier: Juniper, Cisco, Nokia. Derudover er det en fordel hvis du tidligere har stiftet bekendtskab med større netværk.

 

Som NOC-operatør er du teknisk dygtig med en hang til systemer og processer. Du er proaktiv og tager ansvar for dine opgaver, trives med at gå forrest, selv når du bevæger dig i ukendt territorium. Du kommunikerer effektivt både mundtligt og skriftligt, på dansk og engelsk, og formidler komplekse budskaber simpelt. Du bygger stærke relationer med kolleger og samarbejdspartnere, også når der er krav til kvalitet og leverancer. Du er lyttende og nysgerrig, men også beslutningsstærk, hvilket sikrer fremdrift i dit arbejde.

 

Da Sinal beskæftiger sig med kritisk infrastruktur, er det en forudsætning for ansættelsen, at der foretages et baggrundstjek, og at du efterfølgende kan sikkerhedsgodkendes hos relevante myndigheder, samt at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under dit ansættelsesforhold. 

 

Baggrundstjek kan omfatte validering af din identitet, fremvisning af straffeattest, indhentelse af referencer samt validering af dit eksamensbevis. Baggrundstjekket udføres kun efter samtykke fra din side.

 

Vil du være en del af fællesskabet?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Anders Kristensen på tlf. +45 8813 1523 eller Andkri@norlys.dk. 

 

Vi indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat. 

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Med mere end 1 million adresser er Sinal Danmarks største fibernet. Vi dækker størstedelen af Jylland, og dele af Fyn og Sjælland, med energieffektive og fremtidssikrede fiberforbindelser.

Vi forbinder ikke bare adresser og postnumre – vi forbinder mennesker, idéer og muligheder. Vores kultur er drevet af passion, teknologisk ekspertise og et solidt fællesskab, hvor vi har en urokkelig ambition om at forme den stærkeste digitale fremtid. Som en stolt del af Norlys-koncernen og med et værdibaseret ejerskab, der forener samfundsbevidste investorer og engagerede andelshavere, skaber vi forbindelser, der gør en forskel.

Vores knap 700 medarbejdere i Silkeborg, Kolding, Aalborg og Sønderborg arbejder hver dag for at forbinde danskerne med hinanden.

Titel:  NOC Operator - vær med til at sikre stabilt og effektivt netværk

Ansøgningsfrist:  Løbende
Publiceret:  18. jun. 2026

Ledige stillinger i Sinal:
Vi har altid brug for nye, skarpe hoveder til at hjælpe os med at realisere vores ambitioner. Er du én af dem?

Giv os din feedback

Vi værdsætter din feedback og håber, at du vil dele din mening med os!

4 spørgsmål 

2 minutter

100 % anonymt

Med mere end 900.000 adresser er Sinal Danmarks største fibernet. Vi dækker 40 procent af landet – størstedelen i Jylland – med energieffektive og fremtidssikrede fiberforbindelser.
Vi forbinder ikke bare adresser og postnumre – vi forbinder mennesker, idéer og muligheder. Vores kultur er drevet af passion, teknologisk ekspertise og et solidt fællesskab, hvor vi har en urokkelig ambition om at forme den stærkeste digitale fremtid. Som en stolt del af Norlys-koncernen og med et værdibaseret ejerskab, der forener samfundsbevidste investorer og engagerede andelshavere, skaber vi forbindelser, der gør en forskel. 
Vores 670 medarbejdere i Silkeborg, Kolding, Aalborg og Sønderborg arbejder hver dag for, at digitaliseringen gavner alle, ikke kun de få.