Network Automation Specialist - kom med i maskinrummet og byg automatiseringsløsninger

 

 

Får du energi af at være en del af en virksomhed i vækst og med store ambitioner? Vil du være med til at skabe de systemer som fastholder Sinal i at være den foretrukne udbyder af fibernet-infrastruktur i Danmark? Så er du måske vores nye Network Automation Specialist.  

 

I rollen som Network Automation Specialist vil du blive en del af automation teamet bestående af 6 dedikerede kollegaer. Teamet er en del af OSS-området i IT der udgør 15 kollegaer. Vores fornemmeste opgave er at sikre en stabil provisioning af nye kunder i Sinals fibernet og udvikle på de løsninger vi bruger dertil. 

 

I teamet værdsætter vi høje standarder, frihed under ansvar samt en uformel og sjov arbejdskultur. Vi arbejder målrettet på at skabe et motiverende arbejdsmiljø, hvor innovation og samarbejde er i centrum. Derudover lægger vi stor vægt på dialog, sparring og vidensdeling med kompetente kollegaer, og vi prioriterer både faglig og personlig udvikling som en naturlig del af vores daglige arbejde. Dette understøttes af stand-ups, retrospektive møder, og 1:1 samtaler. 

 

Din hverdag hos os  
Dine primære arbejdsopgaver vil være:  

 

  • Udvikling, Fejlfinding og problemløsning for de netværksnære støttesystemer  
  • Bygge og vedligeholde værktøjer til Sinals ordre provisionerings flow   
  • Optimering af data kvalitet i Inventory systemer  
  • Deltagelse i systemvedligeholdelse og procesoptimering  
  • Sikre opdateret dokumentation og vidensdeling  

 

Du vil blive tilknyttet vores hovedkontor i Silkeborg, med mulighed for hjemmearbejdsdage 

 

Network Automation Specialist med teknisk tyngde og lysten til at arbejde med integrationer og automation 
Vi forestiller os, at du har 5 års erhvervs erfaring som softwareudvikler, backend-udvikler, aAutomation Eengineer eller lignende. Du har lyst til at arbejde med komplekse integrations- og automatiseringsløsninger, og du motiveres af at forstå, hvordan software understøtter kritisk infrastruktur. Erfaring med netværk, telekommunikation eller ISP-branchen er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har stærke udviklingskompetencer, er nysgerrig på nye teknologier og har lyst til at lære domænet sammen med erfarne kollegaer. 

 

Flydende dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt, er et krav. 

 

Vi forventer, at du: 

 

  • Har erfaring med softwareudvikling i Python eller et tilsvarende programmeringssprog 
  • Har forståelse for moderne softwareudvikling og versionsstyring
  • Har interesse for automatisering og integrationer
  • Har lyst til at lære nye teknologier og domæner 

 

Det er en fordel, hvis du har kendskab til: 

 

  • Netbox 
  • Netværksinfrastruktur eller telekommunikation  
  • Kubernetes eller OpenShift 
  • CI/CD pipelines 
  • Linux
  • FastAPI eller lignende frameworks 
  • Ansible 

 

Du behøver ikke kende fibernet eller netværksautomatisering på forhånd. Vi har et stærkt fagligt miljø med specialister inden for både softwareudvikling og netværk, og vi forventer, at du lærer domænet hos os. Til gengæld forventer vi, at du kommer med solide udviklingskompetencer, nysgerrighed og lyst til at tage ansvar. 

 

Som person er du analytisk og løsningsorienteret, hvilket gør dig i stand til hurtigt at håndtere komplekse tekniske udfordringer. Du trives i dynamiske og samarbejdsorienterede miljøer, hvor din evne til at hjælpe og få hjælp af dine kollegaer er vigtigt. Din strukturerede tilgang sikrer effektiv udvikling og fejlfinding, og du er kendt for at levere pålidelige løsninger. Du kan arbejde selvstændigt og trives med at tage ejerskab over dine opgaver og sikre fremdrift.  

 

Da Sinal beskæftiger sig med kritisk infrastruktur, er det en forudsætning for ansættelsen at du kan sikkerhedsgodkendes hos relevante myndigheder, samt at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under dit ansættelsesforhold.  

 

Baggrundstjek kan omfatte validering af din identitet, fremvisning af straffeattest, indhentelse af referencer samt validering af dit eksamensbevis. Baggrundstjekket udføres kun efter samtykke fra din side.  

 

Vi tilbyder en ret fantastisk arbejdsplads, inklusiv:  

 

  • Fri børns sygedage  
  • En inkluderende og professionel kultur med engagerede kolleger og en uformel omgangstone  
  • En varieret hverdag i en stor organisation med plads til vidensdeling med dygtige kollegaer  
  • Mulighed for medarbejderbredbånd og fordelagtig rabat på medarbejder-TV-løsning inkl. streaming  
  • Pensionsordning gennem Velliv  
  • Kantineordning  
  • Massageordning  
  • Sundhedssikring gennem Dansk Sundhedssikring  

 

 Vil du være en del af fællesskabet?   
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Rasmus Franck på tlf. +45 4028 0901 eller rasfra@sinal.dk.  Rasmus afholder sommerferie fra d. 15/7 til d. 5/8.

 

Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.    

 

Vi ser frem til at høre fra dig!   

Med mere end 1 million adresser er Sinal Danmarks største fibernet. Vi dækker størstedelen af Jylland, og dele af Fyn og Sjælland, med energieffektive og fremtidssikrede fiberforbindelser.

Vi forbinder ikke bare adresser og postnumre – vi forbinder mennesker, idéer og muligheder. Vores kultur er drevet af passion, teknologisk ekspertise og et solidt fællesskab, hvor vi har en urokkelig ambition om at forme den stærkeste digitale fremtid. Som en stolt del af Norlys-koncernen og med et værdibaseret ejerskab, der forener samfundsbevidste investorer og engagerede andelshavere, skaber vi forbindelser, der gør en forskel.

Vores knap 700 medarbejdere i Silkeborg, Kolding, Aalborg og Sønderborg arbejder hver dag for at forbinde danskerne med hinanden.

Titel:  Network Automation Specialist - kom med i maskinrummet og byg automatiseringsløsninger

Ansøgningsfrist:  Løbende
Publiceret:  23. jun. 2026

Ledige stillinger i Sinal:
Vi har altid brug for nye, skarpe hoveder til at hjælpe os med at realisere vores ambitioner. Er du én af dem?

Giv os din feedback

Vi værdsætter din feedback og håber, at du vil dele din mening med os!

4 spørgsmål 

2 minutter

100 % anonymt

Med mere end 900.000 adresser er Sinal Danmarks største fibernet. Vi dækker 40 procent af landet – størstedelen i Jylland – med energieffektive og fremtidssikrede fiberforbindelser.
Vi forbinder ikke bare adresser og postnumre – vi forbinder mennesker, idéer og muligheder. Vores kultur er drevet af passion, teknologisk ekspertise og et solidt fællesskab, hvor vi har en urokkelig ambition om at forme den stærkeste digitale fremtid. Som en stolt del af Norlys-koncernen og med et værdibaseret ejerskab, der forener samfundsbevidste investorer og engagerede andelshavere, skaber vi forbindelser, der gør en forskel. 
Vores 670 medarbejdere i Silkeborg, Kolding, Aalborg og Sønderborg arbejder hver dag for, at digitaliseringen gavner alle, ikke kun de få.