Student Assistant - Udfold dit potentiale i Sinal's økonomistyring

Drømmer du om at anvende din økonomiske viden i praksis, og synes du, det kunne være spændende at få dyb indsigt i, hvordan en stor organisation som Sinal opererer? Bliv en del af vores team som studentermedhjælper i Sinal Controlling, og tag det næste skridt i din karriere.
Bliv en integreret del af Sinal Controlling team
I rollen som studentermedhjælper vil du blive en del af vores engageret team bestående af 10 kollegaer, herunder Business Controllers og en studentermedhjælper, som du vil være i tæt samarbejde med. Vores team er placeret i Silkeborg med enkelte kollegaer i Esbjerg.
Sammen understøtter vi Sinal og sikrer effektiv ressourceudnyttelse ved at levere økonomisk rapportering, fremme omkostningseffektivitet, og støtte organisationens strategiske mål gennem finansiel indsigt og kontrol.
I teamet værdsætter vi høje standarder, frihed under ansvar samt en uformel og sjov arbejdskultur. Derudover lægger vi stor vægt på dialog, sparring og vidensdeling med kompetente kollegaer, og vi prioriterer både faglig og personlig udvikling som en naturlig del af vores daglige arbejde.
Vær med til at skabe økonomisk indsigt i en tværfaglig forretning
I denne rolle kommer du til at arbejde dedikeret med vores finansielle model i Excel. Modellen er et centralt styringsværktøj for organisationen, og du vil spille en vigtig rolle i at automatisere og videreudvikle den.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Arbejde med vores finansielle model i Excel
- Automatisering og forbedring af modellens strukturer
- Forstå og analysere modellens opbygning og mekanismer
- Identificere forbedringsmuligheder og optimere model-logikker
- Kvalitetssikring af data og kontrol af sammenhænge
- Assistere med udarbejdelse og opdatering af templates til business cases baseret på modellen
- Analyseopgaver og ad hoc-opgaver inden for økonomi
Struktureret økonomistuderende med en analytisk tilgang
Vi forestiller os, at du er på den afsluttende del af din bacheloruddannelse inden for HA, økonomi eller lignende, og du er motiveret til at tage de næste skridt i din karriere og anvende din viden i en professionel kontekst. Erfaring med Excel vil være et krav.
Da Sinal beskæftiger sig med kritisk infrastruktur, kan der i rekrutteringsforløbet være behov for at foretage et baggrundstjek af dig.
Baggrundstjek kan omfatte validering af din identitet, fremvisning af straffeattest, indhentelse af referencer samt validering af dit eksamensbevis. Du informeres, hvis dette bliver relevant og forud for igangsættelse.
Vil du være en del af fællesskabet?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Business Controller, Galina Andersen på tlf.: +45 2611 8382 eller mail: Galian@norlys.dk.
Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Titel: Student Assistant - Udfold dit potentiale i Sinal's økonomistyring