Studentermedhjælper til Project Management Office - få hands-on erfaring med kritisk infrastruktur

Kan du se dig selv i et studiejob hvor du får ansvar, indflydelse og indblik i projektstyring? Motiveres du af at få dineegne ansvarsområder, en bred kontaktflade i organisationen og mulighed for at sætte dit præg på vores processer? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i PMO-teamet
Det bliver du en del af
Som studentermedhjælper bliver du en del af PMO-teamet i Sinal. PMO står for Project Management Office, og vores opgave er at sikre, at de rette strategiske initiativer og udviklingsprojekter bliver igangsat og gennemført. Sammen arbejder vi med projektstyring, ressourcer og strategiske beslutningsgrundlag.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med en Portfolio Manager, projektledere og centrale interessenter på tværs af organisationen - blandt andet vores Business Partner fra Finans og linjeledere. Det giver dig et godt indblik i, hvordan vi prioriterer, styrer og følger op på projekter.
Din hverdag hos os
Som studentermedhjælper i PMO får du både faste opgaver og plads til egne initiativer. Du får hovedansvar for vores månedlige ressourcestyringsrul, hvor du supporterer projektledere og linjeledere, følger op på data og sikrer et solidt grundlag for dialog og beslutninger.
Du kommer også til at arbejde med rapportering til ledelsen, kvalitetssikring af materiale og koordinering af tværgående aktiviteter.
Dine faste opgaver vil blandt andet være at:
- Drive vores månedlige ressourcestyringsrul
- Kvalitetssikre data, materiale og projektdokumentation
- Udarbejde rapportering, præsentationsmateriale og beslutningsoplæg til ledelsen
- Koordinere møder og tværgående aktiviteter
- Arbejde i værktøjer som Microsoft D365, Power BI, Excel, Word og PowerPoint
Din profil
Vi forestiller os, at du er i den sidste del af din bacheloruddannelse eller i starten af din kandidatuddannelse. Måske læser du IT, informationsvidenskab, økonomi, strategi, projektledelse eller noget helt andet, der har givet dig interesse for projektstyring, processer og data.
Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, tage ansvar og arbejde selvstændigt med dine opgaver.
Vi ser gerne, at du:
- Er nysgerrig, positiv og imødekommende og tør række ud til kolleger på tværs af organisationen
- Arbejder struktureret og detaljeorienteret med blik for kvalitet
- Tager initiativ, kommer med idéer og følger dem til dørs
- Er stærk i PowerPoint, Excel og Word
- Har erfaring med Power BI og D365FO - eller lyst til at lære det
Da Sinal beskæftiger sig med kritisk infrastruktur, kan der i rekrutteringsforløbet være behov for at foretage et baggrundstjek af dig.
Baggrundstjek kan omfatte validering af din identitet, fremvisning af straffeattest, indhentelse af referencer samt validering af dit eksamensbevis. Du informeres, hvis dette bliver relevant og forud for igangsættelse.
Vi tilbyder en fantastisk arbejdsplads
Hos Sinal får du et studiejob med ansvar, indblik og mulighed for at udvikle dig. Du får grundig oplæring, tæt sparring og egne opgaver, som har betydning for vores arbejde med projekter, ressourcer og ledelsesrapportering. Vi tror på, at man lærer mest gennem konkrete opgaver, og derfor får du mulighed for at omsætte din teoretiske viden til praktiske løsninger.
Der er stor mulighed for at forme opgaverne efter dine interesser. Interesserer du dig eksempelvis for finans, kan du arbejde tæt sammen med vores Business Partner om udarbejdelsen af Business cases og økonomiopfølgning.
Stillingen er på cirka 15-20 timer om ugen med mulighed for flere timer. Vores faste arbejdslokation er Silkeborg, og du får også mulighed for at arbejde hjemmefra. Vi er fleksible i eksamensperioder - både i forhold til timer og arbejdssted.
Vil du være en del af fællesskabet?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Portfolio Manager, Susanne G. Tonnesen på mail: Suston@sinal.dk.
Vi holder samtaler løbende og tager stillingen ned, når vi har fundet vores nye kollega. Send os din ansøgning og dit CV gennem vores online rekrutteringssystem.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Titel: Studentermedhjælper til Project Management Office - få hands-on erfaring med kritisk infrastruktur