Workplace Culture Specialist - barselsvikariat

 

 

Har du lyst til at arbejde målrettet med sundhed, trivsel og kultur — og være med til at skabe en endnu bedre arbejdsplads?

 

Bliv en del af et team, der arbejder aktivt med trivsel og arbejdsglæde
I rollen som vores Workplace Culture Specialist vil du blive en del af Workplace experience som er forankret i People and Culture i Sinal. Mere specifikt bliver du en del af et team på 5 dygtige kollegaer som arbejder bredt med medarbejderoplevelsen — fra den daglige drift, sikkerhed og de fysiske rammer til den gode mad i kantinen, fællesskab, kultur og de initiativer, der gør arbejdsdagen endnu bedre.

 

I teamet har vi et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi hver især bringer vores specialer i spil. Vi sparrer på tværs, deler viden og arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for medarbejderne. Samtidig er der højt til loftet og en uformel tone i hverdagen

 

Din hverdag hos os 
Som Workplace Culture Specialist får du en central rolle i arbejdet med at drive og videreudvikle initiativer, der styrker arbejdsglæde, fællesskab og trivsel i hverdagen. Planerne er allerede tegnet, og fundamentet er lagt. Nu søger vi en barselsvikar, der har lyst til at bygge videre, omsætte idéer til konkrete aktiviteter og sikre, at indsatserne bliver en naturlig del af hverdagen.

 

Vi arbejder med at skabe rammerne for et sundt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives — både fysisk, mentalt og socialt. Det kan være alt fra fokus på trivsel og mødekultur til hjernepauser, og fællesskabende aktiviteter så som familiedage, yoga og udendørs træning. Du bliver en del af arbejdet med at føre planerne ud i livet og videreudvikle de initiativer, der gør en mærkbar forskel for medarbejderoplevelsen.

 

Dine opgaver vil blandt andet være at:

 

  • Drive og videreudvikle en sundheds- og trivselsplan
  • Planlægge og koordinere aktiviteter, events og fællesskabsinitiativer
  • Understøtte arbejdet med en sund mødekultur og gode arbejdsrutiner
  • Skabe fokus på mental og fysisk trivsel i hverdagen
  • Samarbejde på tværs af organisationen om initiativer, der styrker arbejdspladsen
  • Inddrage de rette personer og sikre god planlægning, koordinering og opfølgning
  • Arbejde med budgetter, leverandører og praktisk eksekvering
  • Udarbejde udkast til kommunikation og visuelt materiale til aktiviteter og initiativer

 

Stillingen er et barselsvikariat med ansættelse på vores lokation i Silkeborg. Der er tale om en 37-timers stilling med mulighed for hjemmearbejde.  Ønsket tiltrædelse er snarest muligt – gerne til d. 1. august 2026. 

 

Da rollen indebærer aktiviteter på andre lokationer, forventer vi, at du har kørekort og adgang til egen bil. Ved brug af egen bil afregnes kørsel efter statens takster.

 

En proaktiv Workplace Culture Specialist med fokus på trivsel, kultur og de gode medarbejderoplevelser

 

Vi forestiller os, at du:

 

  • Brænder for trivsel, kultur og medarbejderoplevelser
  • Er god til at skabe engagement og få mennesker med
  • Arbejder struktureret og selvstændigt fra idé til eksekvering
  • Har blik for både de små hverdagsgreb og de større kulturindsatser
  • Trives i en rolle, hvor du både planlægger, koordinerer og får ting til at ske
  • Er kreativ og visuelt stærk — og kan arbejde i Canva eller andre grafiske programmer
  • Er god til at samarbejde på tværs og skabe fremdrift sammen med andre

 

Da Sinal beskæftiger sig med kritisk infrastruktur, kan der i rekrutteringsforløbet være behov for at foretage et baggrundstjek af dig. 

 

Baggrundstjek kan omfatte validering af din identitet, fremvisning af straffeattest, indhentelse af referencer samt validering af dit eksamensbevis. Du informeres, hvis dette bliver relevant og forud for igangsættelse.

 

Vil du være en del af fællesskabet?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director – Workplace Experience, Annemette Skov, på annesk@sinal.dk.

 

Vi indkalder til samtaler løbende, så send os dit CV hurtigst muligt. Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Vi forbeholder os retten til at tage opslaget ned, når den rette kandidat er fundet.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Med mere end 1 million adresser er Sinal Danmarks største fibernet. Vi dækker størstedelen af Jylland, og dele af Fyn og Sjælland, med energieffektive og fremtidssikrede fiberforbindelser.

Vi forbinder ikke bare adresser og postnumre – vi forbinder mennesker, idéer og muligheder. Vores kultur er drevet af passion, teknologisk ekspertise og et solidt fællesskab, hvor vi har en urokkelig ambition om at forme den stærkeste digitale fremtid. Som en stolt del af Norlys-koncernen og med et værdibaseret ejerskab, der forener samfundsbevidste investorer og engagerede andelshavere, skaber vi forbindelser, der gør en forskel.

Vores knap 700 medarbejdere i Silkeborg, Kolding, Aalborg og Sønderborg arbejder hver dag for at forbinde danskerne med hinanden.

Titel:  Workplace Culture Specialist - barselsvikariat

Ansøgningsfrist:  Løbende
Publiceret:  17. jun. 2026

Ledige stillinger i Sinal:
Vi har altid brug for nye, skarpe hoveder til at hjælpe os med at realisere vores ambitioner. Er du én af dem?

Giv os din feedback

Vi værdsætter din feedback og håber, at du vil dele din mening med os!

4 spørgsmål 

2 minutter

100 % anonymt

Med mere end 900.000 adresser er Sinal Danmarks største fibernet. Vi dækker 40 procent af landet – størstedelen i Jylland – med energieffektive og fremtidssikrede fiberforbindelser.
Vi forbinder ikke bare adresser og postnumre – vi forbinder mennesker, idéer og muligheder. Vores kultur er drevet af passion, teknologisk ekspertise og et solidt fællesskab, hvor vi har en urokkelig ambition om at forme den stærkeste digitale fremtid. Som en stolt del af Norlys-koncernen og med et værdibaseret ejerskab, der forener samfundsbevidste investorer og engagerede andelshavere, skaber vi forbindelser, der gør en forskel. 
Vores 670 medarbejdere i Silkeborg, Kolding, Aalborg og Sønderborg arbejder hver dag for, at digitaliseringen gavner alle, ikke kun de få.